Shop økologisk luksus til dig selv og dit hjem.
Menu
INFO OM THE BAAND
ÅBEN 24-7
HANDEL PÅ WWW.THEBAAND.DK
SÅDAN KØBER DU VARER
BESTILLING & ORDREBEKRÆFTELSE
LEVERING
TOLD & MOMS
14 DAGES FORTRYDELSESRET
RETURNERING
KØB EN RETURLABEL
TILBAGEBETALING
REKLAMATION
FORKERT / DEFEKT VARE MODTAGET
PERSONDATA
COOKIES
GARANTI
ÆNDRING AF VILKÅR & HANDELSBETINGELSER
COPYRIGHT
LOVVALG & VÆRNETING

Handelsbetingelser

I det følgende beskrives de handelsbetingelser og generelle vilkår, som til enhver tid danner grundlag for køb af varer foretaget på www.thebaand.dk. Vi anbefaler, at du læser disse handelsbetingelser omhyggeligt igennem, inden du gør brug af vores service.



Hvem er THE BAAND

www.thebaand.dk ejes og drives af The Baand I/S (efterfølgende omtalt som THE BAAND). Virksomheden er registreret i Danmark under CVR nr.: 29 64 84 41 og har hjemme på følgende adresse:

The Baand
Vigerslev Allé 38, 5. sal
2500 Valby
Danmark



Åben 24 timer i døgnet

www.thebaand.dk er så vidt muligt åben for handel 24 timer i døgnet. Der kan ske afbrydelser, som fx. kan skyldes systemopdateringer fra vores IT leverandør. Denne form for mindre afbrydelser vil som udgangspunkt ikke blive annonceret. Længerevarende systemopdateringer vil blive annonceret til de kunder, som er modtagere af THE BAAND’s nyhedsmail, eller som følger THE BAAND på Facebook: www.facebook.com/thebaand.



Handel på www.thebaand.dk

For at handle på www.thebaand.dk skal du være fyldt 18 år, og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort. Vær opmærksom på, at ikke alle betalingskort er anvendelige på dette site. Nederst på siden kan du se hvilke betalingskort vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du kun foretage køb med din værges accept.



Sådan køber du varer

Du vælger den vare / de varer, du ønsker at købe, og tilføjer den / dem til den virtuelle ”indkøbskurv” ved at trykke på ”køb nu”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet, rette i indholdet af indkøbskurven, ligesom du løbende kan tjekke indholdet, og holde øje med prisen for de valgte varer. Eventuelle ekstra omkostninger for fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet / lagt til total beløbet umiddelbart inden du skal betale. Når du er klar til at bestille, klikker du på ”gå til kassen”, hvorefter du bliver bedt om at indtaste dit fulde navn, adresse, e-mail, tlf. nummer, og vælge betalingsform.



Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en bekræftelse på, at ordren er accepteret, og varerne er afsendt. Der tages forbehold for udsolgte varer eller fejl i lagerstatus. Såfremt en bestilt vare ikke er på lager, og derfor ikke kan leveres, vil varen blive slettet fra din ordre og beløbet vil ikke blive trukket på dit kort. Dit kort debiteres først i det øjeblik varerne er afsendt og en bekræftelse på afsendelse er afsendt til dig på e-mail. I pakken med din ordre vedlægges en returseddel. Retursedlen skal bruges såfremt du ønsker at returnere en eller flere varer.



Levering

Hos THE BAAND bestræber vi os på en hurtig levering. Alle ordrer afsendes i løbet af 1-2 hverdage. I forbindelse med udsalg må der påregnes længere leveringstid. Skulle der opstå forsinkelser hos PostNord eller hos GLS kan THE BAAND dog ikke drages til ansvar.

Vi sender med PostNord eller GLS alt efter hvilket fragtfirma du vælger når du afslutter dit køb. Pakken sendes uden omdeling. Dvs den sendes til en pakkeshop som du selv kan vælge. Når din ordre er afsendt modtager du en email fra THE BAAND. Heri oplyses også et tracking nummer, så du kan følge din pakke på PostNord eller GLS's webside. PostNord eller GLS vil give dig besked så snart din pakke kan afhentes. Du kan til hver en tid vælge at få din pakke leveret hjem til. Det koster 19 kr.

Vær opmærksom på, at leverancer til Bornholm og andre mindre øer i visse tilfælde kan vare op til 3 dage. Varer til de fleste øvrige EU lande og lande udenfor EU vil blive sendt med UPS og levering kan således vare op til 5 dage.



Told og moms

Bestiller du fra et EU-land betales der dansk moms, men ingen told efter reglerne om varernes frie bevægelighed. Varer, som sendes fra THE BAAND kan ikke sendes som en gave til lande uden for EU, i et forsøg på at unddrage sig lokal told og afgifter.
Bestiller du derimod fra et land udenfor EU, kan der blive påført lokale skatter og told som THE BAAND ikke kan drages til ansvar for, men til gengæld fratrækkes dansk moms. Hvis dette er tilfældet vil du blive kontaktet af fragtfirmaet. Vær opmærksom på, at dette kan forsinke forsendelsen en del, da varerne bliver holdt tilbage i tolden. Det er derfra dit ansvar at tage kontakt til fragtfirmaet og betale de påførte meromkostninger.



14 dages fortrydelsesret

Når du handler hos THE BAAND har du altid 14 dages fortrydelsesret, som betyder at du har 14 dage til at meddele os, at du fortryder købet og derefter returnere varen / varerne til os.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen / varerne. Hvis fristen udløber på en , lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare.
Husk at du efter modtagelsen af varen / varerne alene må håndtere disse på en sådan måde, at du kan fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den enkelte vare fungerer på. For køb af tøj betyder det, at du må prøve tøjet på, som i et prøverum i en fysisk butik, men ikke tage varen i brug.

Vær opmærksom på, at THE BAAND ikke kan tage varer retur som bærer præg af, at der ikke er udvist forsigtighed i forbindelse med at tøjet er blevet prøvet.

  • Pas på med parfume eller deodorant, som kan efterlade lugt eller mærker på tøjet
  • Brug ikke unødig kraft
  • Tøjet skal returneres i samme stand som det blev leveret, og må derfor heller ikke lugte af røg eller fremstå snavset. 


    For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen / varerne. Du skal altså give os besked på e-mail inden du returnerer en vare.



    Returnering

    Hvis du fortryder købet, skal varen / varerne tilbageleveres til:

    The Baand
    Att. Stine Bauer Boskov
    Vigerslev Allé 38, 5. sal
    2500 Valby
    Danmark


    Husk at give os besked på email: shop@thebaand.dk inden du sender varerne retur.

    Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varen / varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for varen / Varerne, indtil vi modtager din returpakke. Gem altid din postkvittering og tracking nummeret. Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen / varerne, når du fortryder et køb. 

    Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse. Husk du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt.
    Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, eller pakker som er sendt uden omdeling, og derfor kun kan afhentes i en postbutik / pakkeshop. Vær opmærksom på, at der ikke altid er nogen på vores adresse til at modtage pakker. Vi anbefaler at du sender med Post Danmark eller GLS, så vi efterfølgende kan hente pakken i nærmeste postbutik / pakkeshop i de tilfælde hvor vi ikke er her til at modtage pakken.

     

    Du skal vedlægge den returformular, som blev sendt i pakken med din bestilling. Du kan få den eftersendt på e-mail ved at rette henvendelse til os på e-mail: shop@thebaand.dk, eller du kan downloade den HER.




    Køb en returlabel

    Du kan købe en returlabel, så du nemt kan returnere en vare / varer til THE BAAND. Du bestemmer selv om du vil sende med PostNord eller GLS.

    Din returseddel er allerede udfyldt med THE BAAND's oplysninger, så du skal blot udfylde dine egne oplysninger og betale for købet. Så snart du har betalt kan du downloade og printe din returlabel.
    Tryk HER for at købe en returlabel.




    Tilbagebetaling

    Når vi modtager din returvare / returvarer, tjekker vi den / dem, og herefter får du tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet, såfremt varen er i ubrugt og salgsbar stand. Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet. Beløbet skal ifølge forbrugerreglerne tilbagebetales inden der er gået 14 dage fra modtagelsen af varen. Vi bestræber os dog altid på at tilbagebetale pengene umiddelbart efter modtagelsen.

    Vær opmærksom på at du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi:

  • du reelt har taget varen i brug
  • hvis mærkat / label er aftaget helt eller delvist, eller hvis denne mangler
  • varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den
  • du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer.

  • Hvis du har taget varen i brug ud over hvad der er nødvendigt for at konstatere varens art, egenskaber og den måde den fungerer på, forbeholder vi os retten til, efter en konkret vurdering i hvert tilfælde, at reducere tilbagebetalingen eller lade tilbagebetalingen helt bortfalde. Du hæfter altså kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde den enkelte vare fungerer på.



    Reklamation - hvis der er noget galt med varen

    Dit køb er til enhver tid omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet varen, få pengene tilbage eller opnå et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

    Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og senest 2 måneder efter fejlen blev opdaget. Du kan reklamere ved at kontakte os på e-mail: shop@thebaand.dk.

    Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser. I nogle situationer vil et billede af fejlen være nok, for at fastslå om der er tale om en reklamation eller ej. Andre gange kan det være nødvendigt for os at se varen. I tilfælde af at varen skal sendes retur, bedes du huske at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage. Du bør gemme din kvittering og evt. tracking nummer for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for varen indtil vores modtagelse. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, eller pakker som er sendt uden omdeling.



    Forkert vare modtaget / defekt vare modtaget

    Hvis den vare, du har modtaget er defekt, eller hvis du har modtaget en forkert vare i forhold til det du har bestilt, bedes du kontakte os på e-mail: shop@thebaand.dk. Oplys i din e-mail ordrens referencenummer, dit navn og adresse, telefonnummer og produktets detaljer samt begrundelse for ønsket tilbagelevering eller ombytning. Vi bestræber os på at svare på din henvendelse indenfor 48 timer. Vi vil i vores besvarelse rådgive om hvordan den videre returproces skal foregå. Såfremt fejlen bekræftes af os vil du enten modtage en ny vare eller du vil få tilbagebetalt købsbeløbet.



    Persondata

    For at kunne handle på www.thebaand.dk skal du som minimum oplyse:
    1. Dit fulde navn
    2. Adresse
    3. E-mailadresse
    4. Telefon nummer

    Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes. Oplysninger videregives ikke og sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning. Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til THE BAAND via e-mail shop@thebaand.dk.



    Cookies

    Ved at benytte www.thebaand.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som lægges på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er IKKE et program og indeholder IKKE virus. Vores cookies kan ikke læse data fra din computers harddisk eller læse cookies oprettet af andre hjemmesider du har besøgt. Hvis du ikke ønsker dit besøg på webstedet bliver sporet af vores cookies, kan du indstille din internet browser og / eller firewall for at deaktivere dem. Desværre kan dette have en negativ effekt på din brug af webstedet. Se din internet browsers hjælp for at læse om, hvordan du deaktiverer og / eller sletter cookies på din computer.



    Garanti

    Vi garanterer altid, at en vare købt hos os via vores hjemmeside, er af tilfredsstillende kvalitet og rimeligt egnet til det formål, som produkter af denne art sædvanligvis sælges til.
    Vi har gjort vores ypperste for at sikre at indholdet af dette websted er så fejlfrit som muligt. Der kan dog fra tid til anden være tekniske unøjagtigheder og / eller trykfejl. Der kan være mindre variationer fra tid til anden i stil eller farve gengivelse, eller i tekst beskrivelser. De faktiske farver du ser, afhænger af din skærm, og vi kan derfor ikke garantere skærmens visning af alle farver eller at disse faktisk afspejler den nøjagtige farven på varen.



    Ændring af vilkår og handelsbetingelser

    THE BAAND forbeholder sig ret til at revidere og ændre disse vilkår og betingelser fra tid til anden. Ændrede vilkår vil ikke blive annonceret, blot opdateret på denne side. Du vil være underlagt de vilkår og betingelser, der gælder på det tidspunkt, du bestiller en vare fra os, medmindre ændringen skyldes, at vi er forpligtet ved lov eller statslige myndigheders indgriben, at ændre vores vilkår. I sådanne tilfælde vil tidligere ordrer bestilt af dig være underlagt disse opdaterede vilkår.



    Copyright

    Det er tilladt at printe eller downloade dele af denne webside, så længe det er til dit eget personlige brug. Intet af hjemmesidens materiale må genbruges i anden form på andre hjemmesider eller reproduceres på nogen måde uden vores tilladelse.



    Lovvalg og værneting

    Køb af varer på www.thebaand.dk er underlagt dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.



    Har du spørgsmål du ikke mener er blevet besvaret i vores handelsbetingelser, er du altid velkommen til at kontakte os på e-mail: shop@thebaand.dk.
    Til toppen

    Tilmeld dig vores nyhedsmail

    Du får 10% rabat på din første ordre, når du tilmelder dig vores nyhedsmail.