Økologisk kvalitetstøj til mor og barn
Menu

Fashion Revolution #WhoMadeYourClothes

Skrevet d. 21 April 2017

PRISCILLA : Priscilla er vores højre hånd i Peru. Vi arbejder med små selvstændige workshops som ligger spredt ud over storbyen Lima. Priscilla er bindeleddet mellem vores ideer og udførelsen. Hun står for indkøb af garn, kontakt til farveriet og spinderiet. Hun sørger for at stoffet leveres til klipperen, som klipper det ud i de rigtige dele, hvorefter Priscilla suser gennem byen og afleverer delene til systuen, som syer de færdige stykker tøj. Vi har også arbejdet med store fabrikker, der klarer det hele inhouse. Men der er noget charmerende ved at beskæftige små selvstændige workshops - de minder om os selv.

 

OMAR : Omar har sin egen strik workshop. Det er et værelse i hans forældres hus. Han har 2 ansatte. Når hans datter har fri fra sit studie, så hjælper hun af og til sin far. Omar og hans team har blandt andet strikket nogle af vores allermest populære styles i alpaca bucle - både trøjer, huer og halstørklæder. Selve indretningen er meget sparsom, men der er skruet op for radioen og der er højt humør. Det minder os om vores eget lille syværksted, dengang vi havde hjemme på Jægersborggade for nogle år siden. At Omar er selvstændig ligesom os, synes vi er rigtig cool.

 

PAOLA : Paola er strikproducent. Hun hjælper os med udviklingen af strikdesigns. Hun varetager kvalitetskontrol af de strikvarer, som hendes underleverandører har lavet. En af dem er er Omar, som vi præsenterede i går. Vi har besøgt Paola utallige gange. Hver gang bliver vi overrasket over hvor sej hun er. Altid rolig og styr på detaljerne - også når der er deadlines der presser på. På kontoret er der garnruller og striktrøjer, der er alle er undervejs i en designproces. Der drikkes kaffe omkring det runde mødebord og udveksles ideer og gode råd om garntyper og kompositioner.

 

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Alle kommentarer tjekkes før de offentligøres

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Du får 10% rabat på din første ordre, når du tilmelder dig vores nyhedsmail.